Om Sports Caféen

Drift

Sports Caféen bliver til dagligt drevet af Lene Pedersen, der tidligere har stået for bag komfuret på Fyns Væddeløbsbane og hos Dalum IF. Lene har dermed mange års erfaring, når det kommer til, at skulle lave sund og nærende mad, der supplerer de aktive gæster i FKS-Hallens livsstil.

Lenes køkken er inspireret af det klassiske danske køkken. Du vil derfor opleve god og ærlig dansk mad, der er lavet fra bunden, når du sætter dig til rette i Sports Caféens hyggelige lokaler. 

Køkkenet

Lækkert med sunde retningslinjer

Vores placering i FKS-Hallen er noget vi tager meget seriøst. Derfor går vi op i at lave alle retter efter sunde retningslinjer, der lever op til de krav som hallens gæster og atleter stiller til dem selv, når de udfolder sig fysisk. Vi bruger stadig smør i madlavningen, dog bruger vi ikke nødvendigvis lige så meget, men vi lover at velsmag og det gode værtskab altid vil være i fokus, når du besøger Sports Caféen.